Abby

Min første border Abby (Hidden Farms Albany) blev kun 1,5 år før hun blev kørt ihjel. Hun var en sød og kærlig hund, meget opmærksom og en rigtig ballademager. Hun havde også et udpræget "løbestærtkgen", når jeg slap hende, var hun en prik i det fjerne i løbet af et splitsekund. Abby bestod uofficielt LP1 og fik lige prøvet at hyrde før hun blev dræbt.

 

Abby er stadig savnet.

 

Tilbage til start

 

Findus

Findus var min lille svenske gårdkat, som jeg fik da jeg flyttede til Sverige. Han var en uforlignelig kammerat, en dygtig musejæger og en rigtig hyggetrold. Han sov altid under dynerne om natten, sad på trappestenen og ventede når jeg kom hjem fra jobbet, eller på søbredden når jeg var ude og fiske (til ham forstås). Vi travede det meste af de Unnarydske skove tynde sammen med kort og kompas, og han var altid med i bilen når vi skulle til landsbyen og købe ind. Findus flyttede med mig til Danmark i november 2001 og blev kørt ihjel i september 2002.

Findus er stadig savnet.