Choice, Maggies og Wintons hjemmeside

 

Choices side

Maggies side

Wintons side

Vores fotos

Vores videoer

Gæstebog

Gamle nyheder

Startside

 

senest opdateret 17. January 2012

banner6

 

 

17. januar 2012, godt i gang med det nye år. Jeg har haft en herlig hundeweekend, lang tur i skoven fredag, 3 timer på stranden lørdag i den sene eftermiddag, hyrdetræning med Winton søndag formiddag og LP træning med både Maggie og Winton om eftermiddagen og højrehandlingstræning med Choice. Så skønt at tid til at være sammen og lave sjove ting ♥

Smuk lørdag aften ved Melby Strand

 

3. januar 2012. Så kom vi godt ind i det nye år efter en skøn jul med familien. Alt var som det skulle og som det plejede ♥ Vi holder jul hos min søster, med 4 søde hunde der gik i inderkreds om juletræet i modsat retning ! og julefrokost hos mine forældre 2. juledag. Mellem jul og nytår fik også vi trænet 2 gange med Pia og Figaro og med Hanne og Clooney den ene gang. Det er Maggies træningskammerater og vi arbejder målrettet mod at fortsætte med eliten. Nogen ting går super, andre mindre super, men så ved vi jo hvad der skal øves på ;-)

Winton har også nået to gange hyrdetræning, en gang på Feddet hos Erik, og en opfølgning hos Anne. Vi arbejder på de vinkelrette flanker, og det går rigtigt godt med det. Han er en dygtig ung hund, men skal lære at høre lidt mere efter. Der er lidt teenager over det pt. ♥

Choice er kommet helt over sin operation, er blevet ganske fjollet og slank, det er så pga. en effektiv slankekur. Hun øver stadig tricks med med mig, i øjeblikket alt hvad der indebærer at hoppe og studse rundt om mig ♥

Nytårsaften var jeg som altid hjemme, og havde besøg af fætter Balou, det gik fint, kun Winton synes det var lidt klamt, men uden at panikke. Der blive heldigvis ikke skudt så meget af herude hvor vi bor.

Så nu er vi startet på et nyt spændende år. Og iiiiih hvor er der mange planer og tanker. Nu må jeg se hvor langt vi når. Men Maggie skal i eliten og ha 1. præmie, hun skal også gennemføre et AG og SP løb, lige meget med fejl, men vi skal igennem uden disk.  Winton skal også op til LP, 1 og måske 2, og jeg satser meget på et par hyrdeprøver i klasse 1. Og Choice, hun skal bare lave det hun vil ♥ jeg deltager gerne, men langt hen ad vejen vil hun helst ligge på ynglingspletten i haven og holde øje med det hele.

 

1. januar 2012, godt nytår til alle vores venner to og firbenede ♥

 

 

 

 

18. maj 2011, så strøg næsten en måned mere. Vi havde en skøn lang påskeferie, bl.a. med hele familien på vores ødegård i Sverige, der blev arbejdet rigtig hårdt med at save og kløve. Andre slappede mere af med skønt vejr og fotos ;-)

I starten af maj, den 8. var der familiekomfirmation, så traditionen tro, blev det til nogle lange hyggelige dage med at forberede og lave mad, ordne haven, dække borde osv, det var tre små sure hunde der var herhjemme, de følte sig MEGET understimuleret ;-)

Det vel overstået til alles tilfredshed og dagene kom i normal mode igen, med agilitytræning med Maggie, det går fint synes jeg, og hun skal snart til sin debut i AG1 og SP1, spændende, det er jo allerførste gang for os begge, det med agility ;-) Maggie klør også på med lydigheden, det går fint, og hun var oppe for første gang i LPE den 14. maj. Der var det faktisk 11 måneder siden vi sidst have været til en prøve og var nok lidt rustne.

Jeg havde troet at det skulle blive nervøst og væmmeligt, men det var faktisk en rigtig hyggelig formiddag, vi var kun 3 hunde, og både dommer og banemand var søde meget indstillet på, at det skulle være en god oplevelse. Og det var det, vi fik en 3. præmie med nogle mærkelige fejl, nogle forventelige fejl og med den meget strengere bedømmelse som der er i LPE, læs kritikken her

Winton har jo haft sin første fødselsdag, også han fik et "funny egg" som er rigtig sjovt ;-) Dagen efter var vi til hvalpetræf på Fyn sammen med 7 mere, det var en helt igennem herlig dag og det var så skønt som de legede alle 8 + mor og far, super skønne hunde. På Åsas hjemmeside er der potrætter fra dagen, se dem her. Rikke har taget det her af min flyvende Winton

Vi måtte jo også ta et af far og søn, eller skulle man sige Theo og kopi ;-)

Winton fortsætter de gode takter hos fårene, har gør det super, har fin fornemmelse for afstand og har fine vinkler. Har er dog indimellem lidt tonedøv og vil meget gerne selv styre det, men det skal nok komme, det er jo i virkeligheden noget jeg skal arbejde med ;-) Lydigheden skride også frem, men vi får nok ikke øvet helt nok hmmmm....

Og Choicen, hun laver ikke så meget, men øver rallychampionøvelser med mig og holder i øvrigt øje med alt, specielt Winton ;-) det er det der passer bedst ind i hendes rytme.

 

 

23. april 2011, så blev lille Winton 1. år Tillykke

22. marts 2011. Så kom foråret til Kappelskovvej, så skønt at kunne være ude og have god tid efter arbejde til at træne, gå ture og arbejde lidt i haven. I lørdags var det f.eks. store fældedag, så nu mangler der bare at blive flyttet uanede mængder grene ;-)

6. februar var Winton, Amber, Anne og jeg på besøg hos Anna Karin Gustafsson for at få en rigtig start på hyrdningen, læs mere om det her. Siden har vi trænet flittigt sammen med Janne og Asta og Brian og Jock. Det går rigtig fint synes jeg, og jeg er super glad for metoden. Her i april arrangerer jeg og Anne så et kursus med Anna Karin hos Anne, et follow op for nogle og nyt for andre. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Winton arbejder jo også med lydigheden hos Christina på vores "hvalpehold", et rigtig hyggeligt hold med superveninden Google ;-) Winton er dygtig og fanger ting hurtigt, tænker lige en gang over det, og så husker han. Men der er også gået lidt teenagerdreng i det (første gang jeg har hanhund) og det har jo ikke gjort det bedre, at Maggie har haft løbetid.

Og apropos det, så gik det nu fint nok. Der er lige lidt logistik jeg skal have lavet om inden næste løbetid, men der har ikke være meget hyl, faktisk kun småpiv, men det kan nu også være inerverende en hel nat ;-) Om dagen har de kunnet være i hver sin del af huset med låst dør i mellem, og der har ikke været skrabemærker, når jeg har været hjemme bare bag et børnegitter. Så fint nok, det er til at leve med.

26. februar drog Winton, Figaro, Pia og jeg til Fyn, på kursus med Åsa. Det var en skøn dag, udendørs i helt fint vejr, og med masser af træning og forstyrrelse. Og ikke mindst hyggeligt selskab både i bilen og derovre ;-)

Maggie kører også på med lydigheden hos Christina, hun er en superhund, men mangler nogen gange tankens mirakel og har tit for mange myrer i benene, men hvad, hun er så sjov at arbejde med © Vi har jo også kørt på med indendørs agilitytræning det meste af vinteren hos NPA og det går godt. Men jeg kan godt se, at vores start hos DCH Humlebæk har været noget rod, der blev ikke øvet grundfærdigheder som felter, hundene fik bare lov at løber over for fuld knald. Det hævner sig nu, for vi har et stykke vej før vi har stabile felter, specielt på A og vippe. Slalom kan vi hjemme, men mangler lige at få den overført til træningsbanen, men handlingen går rigtig fint, hun er blevet meget styrbar.

Sæsonen er også startet op i Hillerød Hundevenner igen, det er skønt, selvom vi har haft et løbetidsafbud til 1. DAL. I lørdags den 19. marts var vi på kursus hos Mai Brit Crone, det var et super godt handlingskursus som fortsætter senere i april. Desværre blev Maggie halt bagefter, ikke at der var noget mens vi var der, men efter et par timer i soffen var hun halt, øv. Det er ikke meget, og hun kan både træde og strække igennem, men nok til at hun lige hviler en uges tid.

Og Choice, hun laver ikke meget ud af huset, men vi øver rallychampionklasseting.... mest det med at få alt på plads på højre side, og så hygger hun og overvåger Kappelskovvej ;-)

 

13. februar 2011, jeg har lagt lidt tanker om Wintons hyrdetræning ind på hans side, læs her

9. januar 2011. I morges orkede jeg ikke den lange tur til Herringløse, hvor vi ellers havde træningstid. I stedet har vi arbejdet med "løbeøvelser" herhjemme i høj tung sne. Det er noget der får pulsen op og det er super styrketræning for de to "små". Choice deltager ikke ;-)  

Maggie har lavet kegle, felt og indkald. I indkaldet sender jeg hende 20-25 meter ud rundt om en pind og så i topfart hjem. Det er en øvelse hun elsker, og det giver topfart til stoppene. Slalom øvede vi også, den må snart på plads.

Winton øvede også felt med target, han tager de mest utrolige rejehop i sneen og ser så sjov ud. Og han har et utroligt højt tempo med de lange ben. Han er også i gang med at lære den med at løbe ud rundt om en pind, det er rigtigt sjovt ;-) Og lidt balance på hønsene blev det også til.

Direkte ud og gå en lang tur med alle tre, så nu soves der.

 


8. januar 2011. I går da vejret var skønt, tog jeg lidt tidligere fri og gik en god time med hver af hundene i Slotsparken i Hillerød. Jeg synes de hver i sær har godt af at være lidt alene med mig og når vi går alle tre, så er der jo en tendens til, at det er den mest besværlige der får al opmærksomhed ;-) Så Winton fik løbet, leget med mig og ikke mindst mødt 4 forskellige søde hunde han også legede med. Han er simpelthen så god til at møde andre hunde, har det mest fantastiske sprog, og det er så skønt. Han havde en herlig god times tur. Maggie vil jo helst bare løbe og løbe og lege med mig. Jeg har betinget min fløjte på legetøj, og hun har det mest sikre og hurtige tilbageløb når jeg fløjter. Den eneste lille ting er, at hun med vilje løber så langt væk, at jeg fløjter på hende, og så får hun jo legetøjet, den orm ;-) Choice er klart den nemme når vi er alene, hun går aldrig hen til nogen eller noget og er venlig interesseret i andre hunde. Vi fulgtes med to "fremmede" kæmpe store lyse labradorretrievere, en gammel høflig han på 12 og en ung lømmel på 8 måneder. Det gik så fint.

Så hundene fik hver en skøn tur, super socialisering og fik løbet og leget en masse. Jeg var dog noget træt i benene, burde have haft skridttæller på ;-)

 

Godt nytår til alle

Vi kom rigtig godt ind i det nye år. En dejlig hyggelig jul med familien, lidt træning og gåture med venner mellem jul og nytår. Nytårsaften var rolig, jeg holder jo ikke selv nytår, og hundene tager det helt fint med fyrværkeri. Winton gøede et par gange da de høje brag kom, men ellers sov vi trygt fra det hele ;-)

I dag har Winton og jeg været på bytur i Hillerød. Rundt om søen, kælkebakken, torvet og gågaden, hvor der var én million mennesker på udsalg. Så vi fik set og hilst på snart sagt alting. Det er noget jeg skal have gjort mere ud af, ture og tid med dem hver især.

 

 

 

24. oktober 2010. Hvor tiden går hurtigt, en lille smule skræmmende... I går blev Winton ½ år, jeg synes lige jeg sad og så webcam af ham hjemme hos Rikke ;-) Winton er alt hvad jeg kunne ønske mig, han er på, så samarbejdsvillig, lære så hurtigt, tænker sig om, smuk, charmerende, meget meget fræk, sød og sjov og alt muligt andet.

Og hvad der er endnu bedre, så er alt det med at ha' 3 hunde gået præcis så fint, som jeg kun kunne drømme om. De har ikke på noget tidspunkt været oppe at toppes, Choice styre slagets gang, men leger gerne, Maggie er mest legetante, men dog med klare grænser i forhold til legetøj, hun kun vil lege med mig med, og Winton synes de er meget forbilledagtige. Han har umådelig meget respekt for Choice, og sige hun "sgu" kan han stadig tisse på gulvet ♥ Maggie er mere blød, hun råber højt og har en "masse i munden", men hun er den første til at ta' en legebuk.

Winton er også ved at blive stor nu, han letter ben de fleste gange og kan med henført udtryk trykke sin lille næse ned i et tæppe en af pigerne har ligget på, tror ikke han ved hvorfor, men skønt er det ;-)

Med træningen går det stødt fremad med alle tre. Maggie køre på med sigte på eliteklasse til foråret og AG1 og SP1 skal vi også i gang med. Det går faktisk rigtig fint med både det ene og andet. Jeg synes Maggie er en helt speciel hund på den måde, at hun, selvom hun kan virke noget hovedløs og "oppe" faktisk lære utrolig hurtigt.

Hun har nogle fantastiske fine "løbeøvelser" til LPE, f.eks. er indkald med stå og dæk er så jorden sprøjter om hende. Til gengæld kan det være noget af en udfordring at få hende helt helt stille i sit og dæk.

Vi har på meget kort tid, der hvor vi har modtaget egentlig AG træning, nået langt. Hun løber hele baner og har fået rigtig fine felter, en stor stor fordel for mig, der notorisk er 100 m efter hende ;-) Men vi er også i fantastiske hænder hos NPA og Hillerød Hundevenner. Nu mangler vi bare lige slalom, vi øver hjemme og det går fint fremad.

Choice øver rally championklasse og tricks. Det synes hun er rigtigt sjovt og hun tilbyder mange mærkelige ting i løbet af en dag. Og hvis vi holder træningen på 5 minutter her og der, så er der fuld knald på ♥

Winton er en meget anderledes hund at træne end Maggie, da hun var i den alder. Hun prøvede alt af med 300 km i timen, og måske ramte hun plet med noget af det. Winton tænker meget over hvad jeg siger og prøver at forklare ham, man kan se at det snurre rundt i hovedet på ham og så prøver han, og får det næsten altid perfekt i første forsøg. Jeg arbejder næsten kun med fri shaping i øjeblikket for at få ham ud af mine anvisninger, som jeg nok har lige lovlig mange af, men det er utroligt så hurtigt det går, han tænker det ud næsten før jeg gør. Og når han kan det, f.eks. løbe til target i feltet, så er der godt nok fart på, så meget at de lange ben nogen gange går helt i kludder ♥

 

August

Oops, så strøg den august, hvor tiden går hurtigt med hundehvalp, træning, hus, have og høns, familie og venner og selvfølgelig lige det med jobbet også.

Choice gør et godt arbejde med at opdrage og holde orden, det klare hun super. Hun har også været til sin første rallychampion prøve. Og det klarede hun også fint ♥ Det var på Bordercollieklubbens klubmesterskab 22. august og meget spændende for mig. For det var både snoet tunnel, og vinkelret dobbeltspring, og Choice har ikke løbet agility... men hun klarede det super, også den højrehandling der var. Fremløb til kegle havde vi bare ikke fået øvet nok, så det blev vist noget bøvlet. Men hun bestod med fine 86 point, det synes jeg er ret flot i første forsøg ;-)

Winton er kommet så fint fra start, han er en lille super skøn hund, en sjov ballademager, tændt på fårene og meget indstillet på at lære alt hvad jeg præsenterer ham for. Han går til hvalpetræning hos Annette og på hvalpekonkurrencehold ;-) hos Christina. Det går super godt, og han er oven i det meget dygtig til at lege med de andre små hvalpe.

Vi prøver at få hyrdet mindst én gang om ugen, hos Anne. Der er mange måde at gå til det på, selvfølgelig, ligesom indlæring af så meget andet. Det vi gør hos Anne, er den metode Jonas og Anna-Karin Gustafsson fra Take Time bruger. Det er træning med line i en mindre fold, 25'ern, på få får. Linen er ikke til korrektion eller til at hive i, den er alene til at bevare og lære hunden kontrol. Hunden skal selv arbejde, ikke med balance, det kan den instinktivt, men med at drive og med selv at opdage sit eye og opdage og udvikle hvordan den skal bruge det, hvor tæt og hvor meget den skal presse fårene. Først senere, når hunden har fundet sit "eye" og har selvtillid og pondus, kommer man til kommandoer og løse får.

Jeg kan godt lide den metode, jeg kan godt lide, at der er ro og kontrol over hund, får og mig selv, i hvert fald det meste af tiden ;-) Anna-Karin har skrevet et super kompendium om det "att träne border collies till självständiga vallhundar".

Jeg har en video af Wintons 2. hyrdetime her og en om det at kalde fra her ;-)

Maggiemusen er der fuld fart på, hun er den værste arbejdsbi jeg nogensinde har stødt på, men hvor er det skønt. Vi træner på konkurrencehold hos Christina frem mod eliteklassen, meget går rigtigt fint, noget er vi ikke startet på. Men Maggie fanger ting så hurtigt og har så meget fart, at det kun kan gå godt, så længe hun lige holder hovedet koldt. Indimellem så koger hun over og der kryber myrer i benene og hun må spjætte og gø ♥ Maggie og jeg er også startet op igen med lidt agility. Det har lige været lidt svært at finde træning her midt på sæsonen, men nu har vi fået lov at træne med hos Nordsjællands Power Agility, vi har kun været der én gang endnu, men lagde hårdt ud med 60 cm og hele baner. Meeen, vi skal nok komme efter det ;-)

Og så har vi selvfølgelig gået mange ture, trænet sjove ligegyldige ting, besøgt og socialiseret og bare hygget os, det er jo det allervigtigste ♥♥♥

 

 

 

 

Choice mus har fødselsdag, og det har hun jo, i dag i dag....

og hun kan stadig løbe meget meget stærkt, sine 8 år til trods :-) ♥♥♥♥♥♥

 

Så er der lidt opdateringer igen

25. juli 2010, så er der gået en måned med lille Winton i huset. Han har haft rigtig travlt med at lære alt muligt, bare det at fitte ind i vores hverdag med tre "gamle piger" der har alle sine vaner ;-) Men han klare det så fint, han er den sødeste lille hvalp, har det fineste sprog over for Maggie og Choice, og er fuld af sjov og ballade. Choice og ham leger fint nu, Maggie synes stadig han er lidt klam når han rører ved hende, men snuse til ham, vil hun gerne ;-)

Vi har være på flere byture, gået Hillerøds hovedgade igennem og spist på frokostrestaurant med min mor, hun har fået ny hofte, så Winton og hun har nogenlunde samme tempo gennem byen ;-) Vi har været på mange skovture, badet i sø og hav, hilst på mange både folk og fæ, set biler, cykler, løbere osv. Så jeg tror vi er godt med med socialiseringen.

Winton efter en tur i bølgen blå

Vi er også startet på hvalpekursus hos Annette  det er super sjovt og godt, med mange forskellige små hvalpe. Winton er meget sød og social, jeg har ikke hørt han sige noget til nogen og han kan tumle rundt i brydekamp uden en lyd og med alle mulige. Det er super skønt, men med de temperamenter både Theo og Baily har, så skulle det jo ikke være en overraskelse ;-)

Her leger Winton med Ludvig, Arko og Tiger

I torsdags var Winton så ude og møde fårene for første gang ovre hos Anne. Jeg var meget spændt og lidt bekymret, han er jo bare en lille hvalp og fårene er meget store i forhold. Anne havde ham i en lang line og havde sin fabulous  Fanny med, så hun kunne holde fårene omkring os, selv rendte jeg rundt med video og kamera. Og hvilken oplevelse, jer der har prøvet ved at det kan gi' gåsehud ;-) De første minutter gøede han bare af fårene, men var ikke bange og gik frem mod dem, så kom der lidt mere fart over det og lige pludselig så forstod han hvad det drejede sig om, fulgte efter i afstand og slap line, drejede ud i den rigtige retning, fulgte efter med mod og mandshjerte, min lille bitte hvalp ♥♥♥, meget stolt mor, og det blev da ikke mindre da både Anne, Marie Louise og Charlotte roste ham og synes han var dygtiiiig ;-) Det blive så spændende at træne ham op til det her. Se fotos på hans egen side her

Stor koncentration

Nu har alting jo ikke været Winton, selvom en lille ny hvalp fylder meget og det skal han også. Choice og mig øver rallychampionbaner, vi skal til vores første prøve den 22. august 2010 på Bordercollie Klubbens klubmesterskab, så vi øver, synes hele tiden der er nye skilte jeg ikke har fået set på, i forhold til højrehandling.... Og så har Choice meget at se til men opdragelse af Winton. Jeg har regnet med hende og hun har ikke svigtet, hun er så god, sætter fine grænser, sætter fælder og belære, men er også den der leger og pjatter.

Choice øver fodbold

Maggie og jeg er så småt gået i gang med lidt mere målrettet elite LP træning. Mange ting falder hende naturligt og uproblemtisk, f.eks. er det helt ligegyldigt for hende om hun apporterer metal eller træ, felt og andet løbeagtigt er fint, kegle er sjovt, vi skal "bare" lige have det hele sat sammen. Og så er vi begyndt at cykle sammen, ikke så langt og altid kun i et ok tempo for hende, men hun nyder det faktisk, så det er dejligt. I dag cyklede vi hen til mit barndomshjem, jeg har ikke været der længe, så det var rart at se det hele igen.

Maggie bader en varm dag i smukke Gribsø

 

Så kom dagen hvor Winton flyttede ind, 25. juni 2010

Han er alt hvad jeg kunne ønske mig, og selv Choice og Maggie knurrer ikke så meget mere, her efter et par dage. Han er topfrisk og har et gå på mod af den anden verden. Alt skal prøves og afbides, lille haj, er hans mellemnavn.

Læs mere på hans egen side og se hvad jeg indtil nu har samlet af anebilleder ;-)

 

Her kommer lille Winton

Vores nye lillebror. Winton er fra Rikkes super dejlige kuld og efter Bailey og Åsas Theo, så bliver det ikke meget bedre ;-) Han er nu godt 4 uger og har en nuttethedsfaktor på 100%. Hele kuldet er så skønne, de er sjove, frække, kontaktsøgende, vil kæles og nusses, og nusser meget igen, de tager øjenkontakt og det er helt åbenlyst, at Rikke er så god en opdrætter, og at hun bruge så meget tid på det. 

Winton får snart sin egen side, med fotos af familie osv. og også noget hvorfor min 3. stjerne lige skulle være ham. Jeg glæder mig så meget til at få ham, ved ikke om det endnu deles af prinsesserne, men det kommer helt sikkert

3 fotos fra "medmor" Janne ;-))

 

Problemhundekursus hos Kæledyrskompaniet, GØR DET ALDRIG, læs her hvorfor i den mail jeg har skrevet til Gitte Westen Breaum 25/5:

Hej Gitte

Jeg var så rystet efter den seance jeg var vidne til i søndags, første runde af dit ”problemhundekursus”, derfor skriver jeg først i dag. Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne gøre det lødigt i søndags. Jeg troede ikke, selv i mine værste mareridt, at den form for hundetræning fandtes mere, og da slet ikke fra en ”uddannet” instruktør.

Din løsning på alle problemer er, at tvinge hunden baglæns foran dig, ved meget dominerende kropssprog, knæ i brystet og slag på siderne, når den ikke gik lige, dette skal så foregå indtil hunden viste alle tegn på underkastelse. Der skulle lægges så meget pres på, at det var helt i orden, at almindelige familiehunde gik op og bed dig, den ene to gange. Og yderligere, så skulle al uønsket adfærd straffes med din ”bakkeøvelse” som du kalder det, mens al ønsket adfærd skulle ignoreres, ingen ros, ingen belønning. 

Hvad er det lige hunden lære der. Dette skulle så bruges på f.eks. min Maggie der gøer i buret, når fremmede kommer for tæt på. Jeg skulle hive hende ud af buret, lave din ”bakkeøvelse” og smide hende ind i buret igen, øh, det lære hun sikkert rigtig meget af. Andre skulle, så snart de mødte fremmede hunde, ”bakke” hunden ind i en hæk eller hvad der nu var. Så får hunden da helt sikkert gode associationer ved møde med fremmede hunde.

At du gik så langt med to af kursets hunde med dominans og pres, at de var oppe at bide dig, synes du var helt i orden, så kan de lære det…. En trivelig labradorfamiliehund, der blev presset så langt ud over grænsen, at den til sidst kun turde sidde ned, men nej, den blev med halen mellem benene hevet rundt, fik flere knæ i brystet fordi den sad og ikke bakkede !?!

Gitte, det er fuldstændigt uacceptabelt det du har gang i, men det virker siger du, ja for søren, man kan kue en hvilken som helst hund eller hvilket som helst menneske, og hvis de bliver tilpas domineret og tilpas bange, skal de nok gøre hvad man siger.  

Jeg føler mig i den grad tørret, for rigtig rigtig mange penge, som jeg faktisk forventer at får tilbagebetalt snarest. Det vil klæde ”kæledyrskompaniet” hvis du kursusbeskrivelse skrev, at metoden udelukkende bestod af straf og ignorering, og på ingen måde omfattede positiv indlæring. Så var det ikke falsk varebetegnelse og så har folk jo en chance for at vide hvad de går ind til.

Os ser du ikke igen, og jeg håber rigtig mange læser denne mail så dine metoder ikke bliver mere udbredt, for stakkels hunde…. 

Hilsen Mette Hein

 

Maj 2010

Vi har haft travlt siden sidst, 2 x tur til vores gård i Sverige, Maggie har været til 3 prøver, nye høns og ikke mindst 5000 m2 have der skal forårsordnes ;-)

Årets første prøve i Ølstykke gik rigtig fint, og dog, Maggie fik 5 x 10, 3 x 9,5 men også 3 x 0 hmm. Weekenden efter var vi i ilden i Hillerød, her gik det også super lørdag med 8 x 9, 9,5 og 10, men også 2 x 0, men i to andre øvelser. Dem hun fik 0 i i Ølstykke fik hun så hhv. 9,5, 9,5 0g 9 i, hmm. Om søndagen fik hun også rigtig fine karakterer, men igen 3 x 0, to nye øvelser med 0, og så lige fællessit, hmm.

Jeg håber jeg snart får knækket koden til de nuller. Det er ikke fordi hun er ukoncentreret, hun er totalt på og arbejdsvillig. Tror det må hænge sammen med mine kommandoer og signaler. Fik heldigvis optaget det hele, så der skal studeres ;-) se kritikkerne her

Men bortset fra nuller var det 3 hyggelige hundedage i telt med Pia, Strauss og Figaro. Næste runde går til Årslev den 24. maj.

Jeg var 4 dage i Sverige i starten af maj, kun mig og hundene, så skønt, vi skulle absolut ikke noget, bare lange ture, træning og læsning. I Kristihimmelfartferien var vi så af sted igen, denne gang med hele familie, super hyggeligt, og endda med the og kage udendørs. Elge så vi faktisk lige ugen for matriklen, 4 styk, men jeg var ikke hurtig nok med kameraet, til gengæld var der smukke traner.

Og så var der køkkenhaven, nu er der lagt 3 slags kartofler, løg, rødløg, hvidløg, solsikker, morgenfruer, spinat, rødbeder, gullerødder, pyntegræskar, kæmpegræskar, sommersquash, vintersquash, porrer, to slags persille, purløg, dild, bønner, salater, rucola, majs, rabarber, jordskokker, hindbær, solbær, ribs, peperrod, og og og pyy, stort arbejde.

Jeg har også været nede og hente 5 nye høns, eller én hane og 4 høner, selvfølgelig sølvrandede Wyandotter. Rævene har været lidt hårde mod bestanden og spist 3, og den sidste hane er slagtet. Så nu er der én gammel på æg, de 5 små nye og to gadarffier.

 

April 2010

Vi har haft en masse god træning både hos Mads og Charlotte og med Hanne og Pia. Maggie er ret stabil i langt det meste, men myrerne er stadig svære at takle i de to fællesøvelser....... Det kan godt være lidt op ad bakke med det ;-) På søndag starter vi så til sæsonens første prøve i Ølstykke, det glæder jeg mig til, selv om vi unægteligt er lidt rustne.

Maggies agility er så småt startet op. DcH Humlebæk kan ikke træne indendørs, så det har været en meget meget lang pause, og vi skal lige finde melodien igen. Men et super én-dags kursus med Maibritt Johansen gav inspiration og vi træner videre. Lige nu med fokus på felter og diverse handling.

Choice køre på med rallychampionøvelserne, tror faktisk vi er ved at være der, mangler bare lige "sende til kegle", men hun er jo targetstærk, så det skulle nok kunne læres ;-)

 

 

Border Collie News nr. 2 2010, var vi lige blæret, 4 championtitler til os ;-)

(Choice's skulle være International Udstillings Champion)

3. april 2010

I dag for 6 år siden flyttede min allerbedste Choice ind og jeg husker det som i går. Hvor har det været 6 skønne år, Choice er min soulmate, den aller aller bedste mus ;-) Anne, jeg kan aldrig få takket dig nok for min vidunderlige hund ;-)

Og foråret er bare flyttet ind, skønne timer i haven, grillmad, familie der hænger ud på terrassen med the og tykke bøger. Dejligt. I går trænede vi i strålende sol med Pia, Figaro, Strauss, Cloony og Hanne. En super god omgang træning. Maggie er ved at være rigtig supergod og sikker i flere øvelser, bl.a. kører feltet til UG. 

Derudover, så var lille skønne Belle jo ikke drægtig alligevel, øv, nu må vi vente på næste løbetid før der er en lille Phoebe til os, men den der venter på noget godt....

 

 

17. marts 2010

Så er træningen for alvor kommer i gang igen. Hos Charlotte har vi jo hal, så der har vi trænet hele vinteren. på Madses hold har vi aflyst et par gange, så svært med en pæn fri ved fod i en halv meter sne ;-) Selv har jeg startet to rallyhold op i DcH Humlebæk. Det har også været lidt svært med træningspladsen, men meget rally kræver jo heldigvis ikke så meget plads. Agility er ikke rigtig startet endnu med spring og så'n, men vi træner handling.

Vi har også været på sporkursus med Vibeke Gyldenkærne. Det var et super spændende og inspirerende kursus, så nu er det bare at komme ud og få lagt nogen spor. Både Choice og Maggie synes det er godt og de bliver dejligt trætte og brugte bagefter.

Choice er i fuld sving med at lære rallychampion øvelser og højrehandling, så vi skal have fundet et par prøver.

Maggie træner for fuldt i mere stabilitet ;-) i LP3 øvelserne. Lige nu er det fællesøvelserne der driller, hun kan bare ikke ligge stille, har alt for mange forårmyrer i benene. Og så træner vi indkald med mussemåttestå, det går ret godt.

Og Mette, synes det er sjovt at træne rallyholdene, og vi kommer langt omkring i lydighed, kontakt, øvelser og al mulig hundesnak. Og så venter hun på at "lillesøster" snart bliver født, Belle er i hvert fald blevet tyk, hun er sat til 26/3. Så spændende og lidt stressende ;-)

Og så venter vi i øvrigt på det her ;-)

 

Maggie er nu også dansk Udstillings Champion, jubiiii

Foto Pia Bergenholtz

På Border Collie Klubbens udstilling 13. februar 2010 fik Maggie det sidste cert, så skønt. Hanne var så sød at handle hende, Hanne er bare så god til det og ikke mindst til at styre den tamme vilde Maggie, der lignede en stjerne. Maggie blev også BIM på dagen.

Stort tak til Hanne, og til Anne der har lavet min fantastiske hund ;-)

 

Tillykke Lille Maggie med de 4 år 9. februar 2010

 

Tur til Vallhunden

Fredag 22. januar tog vi, Charlotte, Anne, Belle, Choice, Maggie og jeg på tur. Vi drog til kennel Vallhunden for at få Belle parret med Lotus. Og det er jo starten til vores lille nye vuffe, lillesøster Phoebe ;-)

Karin Söderberg er en af de allerbedste hyrder og har vundet et utal af store konkurrencer med Lotus, han er nu 12 år, men absolut still going strong, vi så såååå fint arbejde fra hans side, og fra hans smukke datter Tyne, og andre af Karins skønne hunde. Læs mere om Karin her.

Karin bor lidt nordøst for Jönköping i et fantastisk smukt område, og så skønt for os, så var der en fin gäststuga, hvor vi seks kunne bo, med bad og toilet og det hele. Så skønt lige at kravle op af bakken og i seng efter en lang herlig aften med fantastisk mad, vin og hundesnak med Karin og to af hendes veninder fra Uppsala og deres hunde.

Lørdag havde vi det mest fantastiske vejr, lige til fotografering, så når hundene arbejdede, var det nærmest som på en rød løber, så meget blev der knipset ;-)

Tak Karin for en super hyggelig oplevelse, og med Belle og Lotus, kærlighed ved første blik, ingen problemer der ;-) Klik på billederne for at se dem større.

ERKENS LOTUS

LOWLANDS BLACKSMITH BELLE


Annes smukke Maggie, Choices gamle roommate og hende min Lille Maggie er opkaldt efter, er i dag død, hun blev 15 år og har haft et langt skønt liv med alle fårene. Vi vil savne dig Maggie

 

Godt nytår til alle, vi glæder os til at se jer på banerne i 2010

 

Hvad vi nåede i 2009 ..........

2009 var et rigtigt "hente titler hjem" år for os tre. Choice blev godkendt af FCI som international udstillings Champion og hun fik også titlen Dansk Rally Champion. Vi er virkelig ved at finde rytmen med rally og Choice er så sjov at gå med, studser rundt og griner ;-) Sidste prøve gav 100 point, fuldt hus.

Maggie lagde ud med at består LP3 i sommer og i efteråret fik hun titlen Dansk Lydigheds Champion, det er jeg meget stolt af. Hun er min første hund der er kommet videre fra LP1 ;-) Så det har i høj grad været mig der skulle lære, Maggie virker som om han kan det hele på forhånd. Vi har været til én prøve efter championtitlen, det blev en helt ok 1. præmie.

Vi startede også på agility i DcH-Humlebæk, en super god og hyggelig klub med meget kompetent træning. Maggie og jeg har rykket meget på det halve år vi har gået der. Og Choice løber også, efter Maggies undervisning plejer jeg at løbe nogle forhindringer igennem med Choice, det er bare sjovt ;-)

Men mest af alt, så har vi haft en masse skønne træningsdage hos Charlotte, Mads og sammen med Hanne og Pia. Og en masse skønne oplevelser til konkurrencer, gåture og markvandringer sammen med vores søde, gode og dejlige venner. TAK FOR DET ;-)

Og så.... var 2009 var også året hvor vi fik høns, super sjovt, man kan bruge meget tid på at se og iagttage dem, de lever i sandhed i sin egen lille verden, men de lægger mange og gode æg, eller gjorde, indtil det blev mørkt og koldt. Nu holder de pause. Jeg satser på kyllinger til sommer.

 

.......og gerne vil i 2010

Choice skal fortsætte med championklasse i rally, vi lægger ud med et kursus 2. januar hos Hund og Træning, det glæder vi os meget til. Og hun skal selvfølgelig stadig løbe lidt agility i pauserne, hvem ved, måske skal vi prøve et seniorløb senere.

Maggie skal fortsætte med lydigheden, vi skal have stabiliseret LP3 så vi også kan detaljerne og kan ligge på 9-10 i alle øvelser. Sideløbende øver vi selvfølgelig på de nye ting eliteklassen byder på. Vi skal også prøve at starte i AG1 og SP1, det glæder jeg mig meget til, det er jo helt nyt.

Med hensyn til udstilling, så må vi hellere få det sidste cert til Maggie i hus, det ville næsten være dumt andet. Men vi har ikke prioriteret udstilling så højt og jeg tror vi begge synes LP og AG er meget sjovere.

Hvis alt går nogenlunde efter planerne så bliver 2010 også året hvor vi skal have ny "lille søster" men meget mere om det senere.

Jeg skal også til at træne andre, i rally. Det glæder jeg mig til, det skærper også lige ens egen forståelse for det.

 

 

Vi ønsker alle vores venner en glædelig jul

Se vores julekort her